Hej alle sammen!

Over halvdelen af min tid i USA foregår på min skole – Farmington High School. Jeg tænkte, at jeg derfor ville gå lidt mere i dybden med hvordan det hele fungerer, og hvordan en normal skoledag for mig ser ud.

Amerikansk high school er 9.-12. klasse, og er opdelt således:
9. klasse = Freshmen
10. klasse = Sophmores
11. klasse = Juniors
12. klasse = Seniors
Jeg er selv junior, som også passer bedst aldermæssigt til mig.

Alle går i skole i samme tidsrum, dvs. at alle starter skolen samtidig og får fri samtidig. Kl. 8.40 ringer klokken ind, og der forventes der, at du sidder på din plads. Klokken 15.05 har jeg så fri.
Det er en kortere dag end jeg er vant til, med kun ét frikvarter på 30 minutter.

Lektier, karakterer, pli og respekt er noget jeg synes er meget anderledes herovre. Der forventes, at du laver dine lektier hver dag, og har du ikke det, skal du enten blive efter skole eller også går din karakter ned. På den anden side, kan du også forlade timen, hvis du har lavet dine lektier. Deres karakterordning er, i mit hoved, totalt dumt. De giver KUN karakterer efter rigtige svar, og ikke hvor hårdt du arbejder. Har du skrevet at dit svar i matematik er “11” istedet for at skrive “11 cm”, så tæller det som en fejl, du vil ikke få nogle point, og det vil dermed trække ned i din karakter. Du får point for rigtige svar, og de bliver allesammen talt op i løbet af året på PowerSchool.
I modsætning til de danske skoler, så laver folk (næsten) altid deres lektier her, der er respekt for læreren og undervisningen. Hvis du ikke følger med i undervisningen eller på anden måde opfører dig ubehøvlet, så er der ingen undskyldninger, og det er direkte til rektoren. De danske skoler kunne godt lære noget af dette. Der bliver givet alt for mange chancer i de danske folkeskoler, og elever får lov til at opfører dem som de vil.

Sport og school spirit er noget der er meget anderledes fra de danske skoler. Jeg elsker, at du kan dyrke din sport på skolen. Det giver et helt specielt fælleskab – school spirit. Forleden var jeg til en af skolens mange amerikansk fodbold kampe. Det var fedt at se hvor mange af eleverne og forældre der støtter op om det, og vælger tøj efter skolens farver.

På min skole bruger vi ipads til ALT! Inden jeg startede skole fik jeg selv udleveret en ipad.

Mit skema og hverdag ser således ud:

7.00 – står jeg op, spiser morgenmad og gør mig klar

7.46 kommer skolebussen, som jeg for det meste tager, hvis ikke min værts mor kører os

8.40 starter min første time som er Yearbook. En yearbook er ligsom en bog, der viser skole aktiviteter, clubber og sport igennem året. Vi skal tage billeder af de forskellige aktiviteter og designe selve bogen. Alles skolebilleder er også i bogen under hvilken klasses du er i. Bogen kan købes sidst på året.

9.49 har jeg painting. Jeg har aldrig været særlig kunstnerisk, men det virkelig en hygge klasse, hvor vi hører musik, maler og drikker te.

10.53 har jeg English. Det er bare helt almindelig engelsk, hvor vi især bruger meget tid på at analysere tekster. Jeg må indrømme, at jeg virkelig havde svært ved det i starten, fordi de bruger rigtig mange sværere engelsk ord, som jeg aldrig nogensinde har hørt om. Plus, så mumler min lærer rigtig meget, så gør det endnu sværere at forstå hende.

12.00 spiser jeg frokost. Vores kantine er virkelig stor. Vores frokost er delt i 4, så alle ikke spiser på samme tid.Der er virkelig meget forskelligt mad, som er til en ok pris. Og så er det ikke kun fastfood at vælge imellem. Jeg køber normalt en salat til frokost.

12.29 har jeg mit yndlings fag som er World History. Alle er så super og imødekommende i den klasse. Lige nu har vi om det gamle Kina, hvor vi snakker om tradition og philosophie. Ja, det lyder kedeligt, men min yndlingslærer Mr. Grove, er vores lærer. Hans undervisning er altid virkelig sjove og kan altid få mig til at grine. Dog ved han ikke særlig meget om europa, får at være en historie lærer. Jeg blev spurgt den først dag, hvor jeg var fra, og da jeg svarede Danmark, svarede han “Oh, Its´n that the capital of Germany!”

13.39 har jeg Algebra. Jeg har bevidst valgt matematik på et lavt niveau da jeg bare generelt bare er super dårlig matematik, og ikke gider bruge en masse energi på det i USA. Min lærer er meget hjælpsom, da de bruger nogle lidt anderledes matematik udtryk her end i Danmark. Det er dog en Freshmen klasse, så jeg er den ældste, hvilket kan mærkes!

2.40 har jeg så endelig fri!

Håber alle har det godt hjemme i DK.

– Signe
file:///Users/Signepedersen/Desktop/P1000698.jpg
file:///Users/Signepedersen/Desktop/IMG_0001.jpg
file:///Users/Signepedersen/Desktop/P1000699.jpg
file:///Users/Signepedersen/Desktop/IMG_0003.jpg
file:///Users/Signepedersen/Desktop/P1000732.jpg